Kompetencer

HEMA

Kompetencer

K.S.M. Kragelund A/S er en seriøs og professionel samarbejdspartner, der kan fungere som underleverandør til alle, der arbejder med stål. Vi har omkring 12.000 m² med maskin- og lagerfaciliteter. Vi er kendetegnet ved at have korte leveringstider og en fleksibel indstilling. Uanset om man er ny eller eksisterende kunde, skal man have oplevelsen af, at være blevet betjent på professionel vis.

“En spændende virksomhed i virksomheden”
HEMA kranudstyr kompetencer

Vores koncept er kvalitet

Vi er professionelle, når det gælder det faglige. Vores koncept er bundsolid kvalitet og evnen til at tale med alle typer kunder og nå frem til en fornuftig løsning. Dermed udgør vi en ærlig, respektfuld og ikke mindst troværdig partner for et stort antal virksomheder inden for et bredt udsnit af industrien. Vi vil helst ikke prale for meget – vi vil hellere bevise det i produktionen.

Erfaren medarbejderstab

Vi har en lang række medarbejdere, som vi selv har lært op, og som har det nødvendige overblik. Det spiller en stor rolle i vores branche, og der er ingen tvivl om, at medarbejderne er vores stærkeste ressource.

HEMA kranudstyr kompetencer
HEMA kranudstyr kompetencer

Fleksibel partner

Med vores erfaring og ansvarsfulde medarbejdere er vi en kompetent samarbejdspartner, som klarer både enkeltordrer og større serier. Vi er særligt stærke, når det gælder større stålprodukter.

Vi har mange kompetencer samlet på koncentreret plads, og derfor kan vi sammensætte totalløsninger, hvor der er få led og optimalt styr på processen – fra konstruktion til produktion.

Vi favner bredt

Vi har leveret en lang række produkter til vindmølleindustrien, skov- og savværksmaskiner samt transport- og entreprenørbranchen. Vi går ikke af vejen for utraditionelle opgaver, og vi er kendt for at være fleksible. Det er sjældent sket, at en kunde er kommet med en seriøs forespørgsel, som vi ikke har kunnet løse. Kontakt os – vi går gerne i dialog med dig.

HEMA Kranudstyr er blevet fremstillet siden 1978 og blev 1. januar 1993 overtaget af K.S.M. Kragelund ApS, der samtidigt flyttede produktion, lager og salg til Kragelund ved Vejle.

HEMA Kranudstyr´s produkter har siden gennemgået en stor udvikling, hvor de mest markante har været at højne kvaliteten og ensartetheden af produkterne.

Produktudviklingen har haft en positiv betydning for HEMA, idet der de seneste mange år har været en stor efterspørgsel på produkterne.

HEMA kranudstyr kompetencer
HEMA kranudstyr kompetencer
HEMA kranudstyr kompetencer

Det rigtige valg og levering første gang

Det vigtigste for os er, at vores kunder træffer det rigtige valg og får leveret den rigtige vare første gang. Derfor vil vi gerne vide, hvad udstyret skal anvendes til, og hvad det skal monteres på, før vi tilbyder leveringen af produkterne.

Vores medarbejdere i salgsafdelingen har et bredt produktkendskab samtidig med en stor erfaring inden for produkter, der anvendes i transportbranchen. Med disse kvaliteter er de klar til at løse opgaverne med udgangspunkt i kundens oplysninger, ønsker og behov.

Vi fremsender gerne et uforpligtende tilbud på vores standardprodukter eller specialudførelser.